Pilates

Træk vejret og træk maven ind

Pilates er en træningsform, der styrker dine muskler og gør dem udholdende og spændstige. Du opnår en bedre kropsholdning, smidighed og balance.

Alle kan være med, fordi øvelserne fokuserer på optimal træning af muskulaturen, der støtter rygsøjlen. Formålet med træningen er at give stabilitet, styrke, udholdenhed og smidighed i muskelkorsettet, som musklerne omkring mave og ryg kaldes.

Pilates er koncentreret træning, og vi bruger kroppens egen vægt som belastning. Der er fokus på kvalitet i bevægelserne, som koordineres med åndedrættet og sætter “krop og sjæl” i samspil.

Hvis du ikke har prøvet pilates før, så vil instruktøren sørge for at du får en god introduktion. 

Medbring et håndklæde og en lille pude.

Praktisk info

Instruktør: Henriette Kvejborg

Sted: Bevægelseshuset

Antal pladser: 14

Holdet bookes i Bevægelseshusets bookingsskema.

Husk at afmelde dig senest 2 timer før holdstart, hvis du ikke kan deltage alligevel.

Holdet aflyses, hvis der er færre end 4 tilmeldte.

Du kan deltage på holdet med følgende abonnementer:

  • PGU Fitness med hold
  • PGU Holdtræning
  • Betaling pr. gang via kontobetaling (50 kr.)