Fra power til pause
Vil du gerne være stærkere og lære din krop bedre at kende?
Kettle & Relax er et hold, hvor du:
• starter med en rolig, kort og effektiv opvarmning
• arbejder fokuseret med kettlebells/vægte i 30-40 minutter
• afslutter med blide stræk og afspænding, så krop og nervesystem lander i ro
Hvorfor vægttræning?
Har du aldrig arbejdet med vægte før? Så er det ikke for sent – for uanset køn eller erfaring er styrketræning en af de mest kraftfulde veje til en stærkere, sundere og mere velfungerende krop. Det er faktisk ikke til diskussion, du skal løfte vægte.
• Du opbygger og bevarer muskelmasse, som falder naturligt med alderen
• Du styrker knoglerne og forebygger knogleskørhed
• Du forbedrer balancen, koordinationen og kernestyrken
• Du løfter dit energiniveau og humør gennem kroppens egne signalsystemer
• Du får et stærkere fundament til hverdagen
Tryg træning med kvalitet og guidet teknik
Vi arbejder med enkle basisøvelser som squat, dødløft og press, men vi løfter med intensitet – og det må godt være tungt!
Du får grundig og rolig guidning, så du kan mærke forskellen på “bare at løfte” og at gøre det godt.
Du behøver ikke at være øvet– men du skal være nysgerrig på at blive stærkere og træne på en (måske) anderledes måde.
Der er fokus på teknik og kvalitet, så du bygger styrke op på en sikker og tryg måde.
Du lærer at arbejde med din krop, ikke imod den.
Slut af med ro og nærvær
Efter styrkearbejdet runder vi af med blide stræk og åndedræt. Det er her, kroppen integrerer styrken – og sindet får lov at falde til ro.
Holdet er for dig der:
• er åben, nysgerrig og interesseret i at løfte frivægte/kettlebells, uanset niveau
• savner en træningsform med styrke OG ro
• ønsker at træne i et trygt, guidet og ikke-dømmende miljø
• vil lære din krop at kende igennem vægt– og gøre det godt
• bevægelse uden fokus på tempo
Praktisk info
Instruktør: Marianne Hurup
Sted: Multisalen
Antal pladser: 15
Holdet bookes i Multisalens bookingsskema.
Husk at afmelde dig senest 2 timer før holdstart, hvis du ikke kan deltage alligevel.
Holdet aflyses, hvis der er færre end 4 tilmeldte.
Du kan deltage på holdet med følgende abonnementer:
- PGU Fitness med hold
- PGU Holdtræning
- Betaling pr. gang via kontobetaling (50 kr.)
Timen starter officielt kl. 18.05, men du er velkommen fra kl. 18.00 til at køre bolde under fødderne.